|
SKRÅT OP MED FORDOMME
Debatindlæg bragt i Politiken 3. april 2002 af Lotte Nystrup Lund og Bo Gorzelak Pedersen
Kvinder og unge kan sagtens selv finde ud af at skelne mellem snot og godt, når det gælder pornografi.
Antipornograferne skælder pornografien ud for udelukkende at repræsentere et mandligt begær, og derfor være kvindeundertrykkende og skadelig for unges seksualitets-opfattelse. Og de er bekymrede. Men hvad er det for en pornografi, de taler om? Pornografien er den mest succesfulde genre nogensinde. Det er blevet anslået, at pornoen på verdensplan hvert år omsætter for mere end resten af musik- og filmindustrien tilsammen. I USA er porno større end Disney. Blandt andet derfor er det for os at se plat umuligt at sige noget entydigt om pornografien som sådan.
Rigtig mange - og rigtig mange forskellige - mennesker kan rigtig godt lide porno, og der findes et væld af subgenrer, fra animal- og homosex, cunnilingus, masturbation, biseksualitet, transvestitisme og fellatio til analsex, bondage, sadomasochisme og urinsex, gummi og latex, fist-fucking og toiletsex. Og så videre. De forskellige subgenrer er forskellige, indholds- såvel som formmæssigt, og bestræbelser på at opsummere pornografien må nødvendigvis resultere i kraftig forsimpling og reduktionisme. Den slags er altid farligt. Reduktionisme gør os alle dummere, end vi i virkeligheden er.
En voksende del af pornografiens brugere er kvinder, i dag ca. 30 procent. Kvinder producerer porno, kvinder køber porno, og kvinder bruger porno. Kvinderne er blevet en målgruppe. For pornoproducenterne er der selvsagt tale om en udvidelse af det potentielle marked, ikke meget andet, men idet kvinderne bliver købere, får de - derfor - forbrugerindflydelse. Pornoproducenter er kun interesserede i at sælge, ligesom kaffeproducenter eller folk, der laver påskeæg er. Så kvinder får - og kan få - det, de gerne vil ha. Det handler om købekraft, ikke om køn.
Dertil kommer, at antipornograferne har for vane at glemme, at seksuel ophidselse er individuelt betinget, hvorfor man ikke kan tale om en homogen, mandlig lyst. Når man(d) ser porno, hvem identificerer man sig så med? Der er for os at se kun én ting til hinder for, at en mand kan tænde på at forestille sig i en kvindes sted eller omvendt, og det er en stereotyp forestilling om køn. At tale om et mandligt begær giver slet ikke mening.
Det er altid prisværdigt at bekymre sig, det er klart, og ganske særligt når man bekymrer sig på vegne af andre. Allerfinest er det at bekymre sig om dem, vi ikke tror, der kan finde ud af noget som helst selv, fordi de er forvirrede, kuede, trængte eller på anden måde åndeligt mindrebemidlede. Kvinder og teenagere og den slags, vil nogen mene. Men måske er det bare løgn. En gang imellem, når man rent faktisk taler med andre kvinder og unge, kunne man i hvert fald få det indtryk, at de godt - sagtens - selv kan finde ud af at skelne og træffe valg, herunder også mellem snot og godt.
Kan det mon eventuelt være rigtigt?
|