|
Stripclub har forarget en hel by.
To unge mænd i Nicollet, Mi. i USA har virkelig taget næsen på det bedre borgerskab i den lille søvnige by med 800 indbyggere.
På den bedste plads på hovedgaden kunne borgerne høre en rumsteren et par nætter, uden at de dog kunne regne ud hvad der skete - men en skønne aften åbnede byens største fornøjelse - en strip klub.
Omgående har det bedre borgerskab reageret, da først lammelsen fortog sig, med først at pudse byens sherif på de unge mænd og klubben, så den var lukket ned nogle dages tid, da sheriffen ikke mente de sanitære forhold var i orden.
De unge mænd bagved stripperklubben, The Mirage, kunne dog hurtigt vise, at de sanitære forhold absolut ikke fejlede noget, så klubben genåbnede - og nu muntrer mellem 75 og 100 sig der hver aften sammen med stripperne.
Det koster 75 kr. at komme ind, men så er der også en gratis sodavand inkluderet, for de unge mennesker har ikke søgt om alkoholbevilling.
De to unge mænd, Halley og Benzinger, truer nu de omkringliggende byer - der er ligeså søvnige - med at åbne stripklubber der også. Samtidig mener de at byen bør være stolt af dem, for nu er Nicollet placeret på landkortet.
|