|
Skal porno’en gøres til noget ulækkert....
Sex, erotik og porno er og bliver en del af vores samfund og jeg håber ikke at nogle menneskers fordomme skal være med til at ødelægge det for alle os andre, der elsker hinanden og hvor kærlighed, sex og følelse giver os mening med livet.
For et par år siden startede en dengang 19 årig kvinde, Marianne Larsen ( pornofrit Miljø ) et togt mod porno i børnehøjde. Og det skabte en stor respond i medierne og skabte en debat om hvor meget ’ pornoen ’ fyldte i vores liv og i medierne.
Hvis man vil se, hvis man vil i kontakt eller hvis man vil dyrke ’ pornoen ’ og alle dens afkroge, så kan man altid finde dette på internettet, i butikkerne , i sexbutikker og mange andre steder.
OG JA, vi vil give Marianne ret i meget af det hun dengang stod for. Nu til dags står der mange pornoblade og specielt film i kiosker, på tankstationer, supermarkeder, i OBS, Bilka og mange andre steder. Og det er rigtigt at hvis man bevæger sig ned i Istedgade, så ved man også at man ikke kan undgå at støde på disse pornobutikker og man kan derved blive udsat for noget man enten ønsker sig eller også kan man jo bare holde sig væk. Men i de ovennævnte butikker og kiosker går man jo ind for at købe aviser, blade, tobak og andet relevant, men ikke pornoblade og film. Eller de bør i det mindste være tilbagetrukket i butikken eller være udenfor børns rækkevidde / højde. Så ja! vi vil give Marianne ret i hendes og andres synspunkter og vi vil evt. gå videre.
Tænk jer til alle de tankstationer hvor film vælter os i øjnene og hvor pornoblade også sælges. Tænk bare på udviklingen !
Nu kan du også få pornoblade i OBS, Bilka og andre steder (Tidens Mand , Rapport og andre, vel og mærke, blade som vi intet har imod) hvor familien bevæger sig ud for at handle ind.
Nu er de store varehuse jo begyndt at sælge bøger og apotekvarer. Nu prøver de at tilrane sig alle varer.... Hvis man køber briller går vi til en brille butik, køber vi golfudstyr, går vi til en golfbutik og skal vi købe pornoblade, film og sexartikler går vi til en sexbutik eller erotiske centre. Men så ved vi jo også hvad vi går ind til. Så ja, vi ville ønske at alt hvad der hed sexfilm og erotiske artikler blev solgt hvor de nu hører hjemme.
Så når Marianne skriver/siger:
- Hvis du går ned ad Istedgade ved du nok, at der er en god chance for at støde på en masse porno. Men du kan vælge at holde dig væk. Derimod er det mere problematisk, at pornoblade og -film ofte står frit fremme - i børnehøjde - hos købmænd, tankstationer og kiosker. Det er ikke rimeligt. Der var en grund til at pornoen blev givet fri, og det skal den fortsat være, men siden frigivelsen har man hverken undersøgt eller debatteret udviklingen. -
Og hvad er der sket siden.... Intet, absolut intet, fordi politikkerne og folketinget er for vage til at løse disse problemer ligesom de heller ikke har kunnet tage sig sammen til at lave ordentlige regler og love for og til gavn for de professionelle ( klinik damerne ) indenfor vores branche.
Og som Marianne også sagde, så kan vi ikke lukke alt ude for vores børn, de vil alligevel finde ud af meget, men vi kan idet mindste prøve at gøre det lidt sværere for dem , og så håbe at de nok skal få lært hvad lækkert og dejligt sex og erotik kan være, når de kommer længere op i årerne.
Hermed har vi lagt op til debat og håber alligevel at vi vil finde en passende løsning for alle parter og for vores børns skyld.
|