|
Hvad er Sm?
Hvad er det at være normal?
Ligesom det er svært at sige, hvad det er at være normal, og hvad der er normalt, er det vanskeligt at forklare entydigt og præcist, hvad S/m er for noget. Hvis du vil forsøge at forstå, hvad S/m er, så prøv at finde de sider frem hos dig selv, der har noget med S/m at gøre. De fleste mennesker kan finde sådanne sider, hvis de forholder sig åbent og nysgerrigt til deres egne lyster.
Nogle praktiske eksempler på S/m
S/m er ikke kun sort læder og piske, som det af og til ses afbildet i pornografien. Men det kan det være for nogen. S/m kan også være uskyldige drillerier med et glimt i øjet. Enhver bevidst leg med begreber som magt og afmagt, styrke og svaghed, aktivitet og passivitet, lyst og smertetærskler kan være S/m, hvis deltagerne vel at mærke selv synes det er det. Det vil sige, at folk selv bør have lov til at definere deres seksualitet. F.eks. er der mange, der giver udtryk for den holdning, at "det eller det er ikke S/m - for det gør vi selv." Og det skal de have lov til at mene. For at forvirre begreberne endnu mere, så er det sådan, at det ikke er spor sikkert, at den person, der antager den masochistiske rolle i et S/m-spil, forbliver passiv under hele forløbet. Og omvendt er den, der spiller sadist ikke aktiv hele tiden. Det er en vekselvirkning mellem de signaler og impulser parterne giver hinanden.
Ud over spil med magt kan der i S/m forekomme leg med køns- og andre roller - f.eks. ombytning af kønsrollerne, anden eksperimenteren med de maskuline og feminine sider hos alle køn, udklædning og leg med forskellige genstande - af nogle kaldet fetichisme - rebtricks og fantasirejser i tid og rum. Alt sammen noget, de fleste mennesker kender fra leg i barndommen. At lege med S/m kan ofte føre til, at man lærer sig selv bedre at kende - både seksuelt og som et menneske, der lever i et samfund på godt og ondt. Selv om det næsten skulle være unødvendigt at sige: En ting er sikkert - hvis S/m - og for den sags skyld enhver anden form for seksualitet - skal fungere, så skal der være et positivt samspil.
Fantasi og virkelighed 99% af alle mennesker har seksuelle fantasier. Den sidste % lyver. Eller ved ikke, at de har dem - eller at de er seksuelle. Mange fantasier har et eller andet med S/m at gøre. Hvis man kan finde nogen, der har lyst til at lege med, er det som regel ikke særlig problematisk at realisere sine fantasier - når man tilpasser dem til de praktiske muligheder og sine egne og partnerens grænser. Måske bliver det ikke særlig vellykket første gang, men kan man ellers finde ud af det med hinanden, så gør øvelse mester. Nogle gange har mennesker dog fantasier, som ikke kan udføres i praksis. At gå i seng med Dronning Victoria eller gøre det i et rumskib er bare 2 eksempler på brug af medvirkende eller omgivelser, der normalt ikke er tilgængelige. Der er også mennesker, der har fantasier, der er destruktive eller selvdestruktive. Sådanne fantasier må man under ingen omstændigheder forsøge at føre ud i livet. Men nogle mennesker kan have udbytte af at spille sådanne fantasier ud på en ufarlig made - det vil sige ved at udføre de handlinger de drømmer om enten på et symbolsk plan eller verbalt. Der er forskel på fantasi og virkelighed - og der er også forskel på virkelig vold og symbolsk vold - hvad enten den bliver leget eller afbildet som f.eks. i visse dele af pornografien. Men når seksuelle fantasier bliver så voldsomme eller omfattende, at de på ingen måde kan noget der bare ligner at virkeliggøres, skyldes det ofte et mangelfuldt - eller manglende - seksualliv. Mange, der føler, at deres seksuelle fantasier tager overhånd, kan have udbytte af at møde ligesindede, som de kan tale med. Det tager oftest toppen af problemerne - og helt fint går det så, hvis de møder nogen, som de får et så nært forhold til, at de også får lyst til at eksperimentere sammen.
Hvor findes S/m i hverdagen?
På trods af, hvad folk almindeligvis tror, er S/m noget der forekommer i alle samfundsklasser. Mange mennesker dyrker S/m inden for hjemmets 4 vægge - ofte uden større kontakt til ligesindede. Andre bruger kontaktannoncer. Atter andre nøjes med at fantasere om S/m. Blandt enlige - fortrinsvis mænd - er massageklinikker en velkendt løsning på behovet for at realisere S/m med en partner. Der er også gifte mænd, der bruger denne mulighed, som regel har de ikke fortalt deres koner, at de har lyst til S/m, eller også har de forsøgt og er blevet afvist. Der er selvfølgelig også eksempler på partnere, der accepterer den andens behov og respekterer den anden så meget, at de finder det helt i orden, at vedkommende dyrker de sider af sig selv med en anden. Hverdagen er ikke anderledes for folk, der kan lide S/m end for folk, der kan lide det mere traditionelle husmandsknald: S/mere går klædt, går på arbejde, går til forelæsninger, går i biffen, går i stå med opvasken osv. ligesom alle andre. Kun hvad de seksuelle rollespil angår, findes der i S/m et større register at hente inspiration i end i den såkaldt normale seksualitet. Seksualpolitisk er frihed og frigørelse nøgleordene for S/mere og andre i kampen for alle menneskers ret til selv at definere og bestemme over deres egen seksualitet, og imod den forældede, borgerlige seksualmoral Kilde:Sm-Shop.
|